Ordinær generalforsamling 9. marts 2011

Søsum Borger- og Grundejerforening

31 medlemmer var mødt frem i Aktivitetshuset

1. Velkomst

Formanden Lars Hansen bød velkommen, som noget nyt blev der serveret en let anretning under selve genralforsamlingen, så der var god tid til at nyde den gode mad.

2. Valg af dirigent og refernt.

Vagn Handlos blev foreslået og valgt som dirigent

Inge Overby blev valgt som referent 

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var blevet indkaldt efter lovene

3. Formandens (bestyrelsens) beretning

Det har været bestyrelsesmøde 1 gang per måned undtagen i juli måned.

Der har været indspark til kommuneplanen om planprincipper og trafik, endvidere beder SBG om at blive taget med på råd i forbindelse med stier i landskabet.

Der har været velbesøgt oprydningsdag, vel tilrettelagt af Jacob Precht samt en hyggelig grill-aften, arrangeret af bestyrelsen. 

Sommerfesten blev desværre aflyst idet hoved-arrangøren fra forrige år er flyttet fra byen, Men Tommy Pein har mod på at få en sommerfest op at stå i 2011. Interesserede medhjælpere kan henvende sig til Tommy. 

Fællesspisninger er som sædvanlig populære, tak til Nina for hendes store indsats. Desværre måtte én af fællesspisningerne aflyses p.g.a. dobbeltbookning af Aktivitetshuset.

Julebanko forløb på traditionel vis med indædt kamp om ænderne.

Legepladsen: Børnene er glade for den nye gynge og basket-net, der blev sat op sidste år. Især tak til Henrik, Svend og  Bent som leverede maskiner og teknikken 

Ejerskabet mht legepladsen er ikke afklaret, kommunen vil ikke afgive det og SBG vil heller ikke acceptere at afgive jorden, som det er nu betaler SBG ingen leje af jorden.  

Aktivitetshuset: Tak til Nina, Lone og Inge der sidder i A-husets  brugerbestyelse og ikke mindst tak til Lise der står for udlejningerne. Nina orienterede om diverse forbedringer, bl.a. nye borde og oplyste at der kun udlejes til Egedal kommunes beboere.

Jacob orienterede om Egedal Landsbyråd, Kildedal projektet er uafklaret, B5/M5 projektet er blusset op igen. Projektet kan betyde en 4-sporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane lige øst om ganløse og Knardrup.

Busforbindelser har været diskuteret i landsbyrådet, der er fælles interesser for god busbetjening.

Biblioteker: Man ønsker al borgerservice skal foregå i de store bycentre men vil gerne have eks biblioteker lagt ud i de mindre byer.

Stiplaner:  Kommunen bør registrere de eksisterende stier for at sikre, at stierne forbliver intakte.

Lise Lykke Steffensen fortalte lidt om trafik-gruppen, Tilsyneladende har trafik arbejdet ligget lidt stille i kommunen, al tiden er blevet brugt til arbejdet med kommuneplanen. Pudebjerg er meget intereesseret i samarbejde med trafik gruppen.

Beretningen blev godkendt

4. Fremlæggelse af revideret regnskab 

Jacob fremlagde regnskabet, han gjorde opmærksom på at der var en fejl i det udleverede regnskab, der havde sneget sig et 2009 ind i stedet for 2010. Der har været en lille nedgang i medlemstallet.  Ved en fejl har der ikke været betalt til ansvarsforsikring i 2010, dette er der nu rettet op på. 

Bestyrelsen vil overveje et tiltag for at hverve medlemmer igen.

Regnskab og budget blev godkendt.

5. Indkomne forslag:

Legepladsudvalget var fremkommet med fire forslag til nyanskaffelser til legepladsen, 

Forslag A: Betonfliser  til terasse under bordene- Pris  8.000 kr 

Forslag B: Etablering af Spinnerbowl legeredskab. Pris 8.400  kr

Forslag C: Etabnlering af ”fodboldtræner” redskab, pris 2.500 kr 

Forslag D: Etablering af klaterevæg, pris 46.500 kr

Der blev stemt om forslagene , man kunne stemme på forslagene. Der var 27 stemmer for alle 4 forslag, som derfor blev vedtaget. 

6. Fastlæggelse af medlemskontingent

Uændret kontingent på 150 kr blev godkendt

7. Valg af bestyreslesmedlemmer

Lars Hansen blev genvalgt

Lise Lykke Steffensen blev genvalgt

Jacob Precht blev genvalgt

Carsten  Lammers blev nyvalgt

8. Valg af suppleant

Marie Osmer Hansen blev valgt som suppleant

9. Valg af revisor

Lilian Jensen blev genvalgt som revisor

10. Eventuelt

Oprydningsdagen er flyttet fra den 10. april til den 3. april 

Der var forslag om at der skulle indkøbes en flagstang til byen, Hanne Hansen blev formand for flagstagsudvalget, interesserede kan melde sig til hende. Udvalget skal komme med regler/regulativ  for hvorledes der skal flages, samt forslag til hvor en eventuel flagstang skal stå. 

Hjemmesiden fungerer ikke godt, bør forbedres. Bestyrelsen går i tænkeboks.

Vagn Handlos orienterede fra vandværket. Vand i Søsum hentes fra Stenlien Vandværk, Søsum gamle vandværk på Stenpilstræde blev lukket i 1995 efter 65 år med egen vandværk i Søsum.

Der er planer om at vandværkerne skal reducere vandindtaget , dette gælder også Bjællekær, dette kan få stor betydning for husene omkring Søsum sø, hvor grundvandet i forvejen står højt.

Det er de private lodsejere der nu skal vedligeholde grøfterne, f.eks Gåsebækrenden.

Det bør overvejes om der skal laves et å-laug.

Vagn Handlos orienterede om at der var mange private boringer og brønde, hvor der var konstateret pesticidforureninger. Vandværket vil være behjælpelig med dette hvis de får henvendelser fra brugerne