Ordninær eneralforsamling onsdag d. 26. august 2020 kl. 17.00 i A-huset

Referent: Lotte Krogsbøll

 

1. Velkomst

 

2. Valg af dirigent og referent

Lars Gårn Jensen blev valgt som dirigent

Lotte Krogsbøll blev valgt som referent

 

3. Bestyrelsens beretning 

Jacob Precht berettede følgende:

Da Generalforsamlingen blev holdt så sent på året talte Jacob både om det der var sket i 2019 og 2020 indtil nu.

Der har i løbet af 2019/2020 været afholdt bestyrelsesmøde hver måned, på nær et som desværre blev aflyst. På tre af møderne har der været besøg af borgere fra byen for hovedsageligt at tale om råstofplan men også trafik.

 

Bestyrelsen har afholdt 3 fællesspisninger, A-hus oprydningsdag, grillaften ved A-huset, fastelavn og julebanko. Julebanko blev flyttet pga. dobbelt booking til søndag eftermiddag som var en stor succes og dette vil vi tage med i overvejelserne fremover.

 

Der er blevet brugt en del energi på legepladsen pga. problemer med et gammelt piletræ. Det er nu skåret til. Oprydningsdagen 2020 blev ændret til kun at vedrøre legepladsen. Der kom rigtig mange og hjalp til med bl.a. fjerne ukrudt, nyt tag på legehuset, sætte basket net op og køre det gamle jern legestativ væk.

 

Stenpilgård: her er der også blevet brugt en del energi. Sagsforløbet fra de tidligere år blev gennemgået for de nye beboere som var til stede. Hele sagen er nu meldt til politiet af Egedal kommune.

 

Vindekilde: Klagen fra 2017 forventes afgjort ultimo 2020.

 

Trafik: Endelig er der sket noget efter næsten 20 års kamp. Der er kommet 40 km zone i byen og 60 km zone på Skovvangsvej, del af Brunhøjvej og Toppevadvej. Senere kommer der bump og byporte.

 

Råstofplan 202: Efter en lang sej kamp er Søsum Nord og Søsum Øst taget ud af råstofplanen men Vindekilde er stadig ikke. Dette er en sejr nu men ikke en sikkerhed i næste råstofplan.

 

Orientering om A-huset: De er meget obs på Covid-19 og der er rengøring hver fredag. Alle brugere af huset skal gøre grundigt rent uanset hvor længe man har været der.

 

 

4. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

Lotte Krogsbøll uddelte og gennemgik det reviderede regnskab. Flere medlemmer i 2019 (113) i forhold til 2018 (95). Lavere omkostninger end budgetteret betyder at underskuddet bliver 5.610 kr. i forhold til budget på 60.600 kr. Dette skyldes hovedsageligt det budgetterede beløb på 50.000 kr. til trafikdæmpende foranstaltninger som ikke er brugt i 2019 og derfor budgetteres igen i 2020 samt at indkøb af opvaskemaskine til A-huset blev 5.500 kr. billigere end budgetteret.

 

Der budgetteres med 120 medlemmer i 2020 og pt. er der 105 medlemmer. Der var ingen bemærkninger til hverken regnskab for 2019 eller budget for 2020.

 

5. Indkomne forslag

Der er kommet to indkomne forslag som grundet Corona/Covid-19 tages med på generalforsamling i 2021.

 

 

6. Fastlæggelse af medlemskontingent for år 2020

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på 200 kr. og det blev vedtaget.

 

7. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Henrik B. Andersen, Svend Hansen og Kasper B. Nielsen er på valg.

 

Henrik B. Andersen, Svend Hansen og Kasper B. Nielsen blev valgt som medlemmer.

 

8. Valg af suppleant

Eva Neumann blev valgt som suppleant.

 

9. Valg af revisor

Lillian Jensen blev genvalgt som revisor.

 

10. Eventuelt

Tak (med vin) til Lars (Ordstyrer), Lillian (Revisor) og Gitte (A-hus bestyrer).

 

Der blev stillet spørgsmål til de løse småsten som bliver lagt ovenpå asfalten i starten af Skovvangsvej. Dette er noget Egedal Kommune står for og er en billig måde at vedligeholde vejen på. Der skal derfor tages henvendelse til Egedal Kommune hvis der er gener ved småstenene.

 

Vagn Handlos spurgte ind til bredbåndspuljen. Da Søsum by er dækket ind via det kommende Gigabit, blev det aftalt at interesserede udenfor Søsum by kan rette henvendelse til Vagn på vagn@handlos.dk. Henrik A fra bestyrelsen har lovet Vagn at smide en seddel i de omkringliggende postkasser.

 

Herefter blev der drukket en øl/sodavand i god ro og orden.