Søsums historie

Af Bent Stiesdal. Fra bogen Kend din egn, Stenløse Lokalhistoriske Forening 1993. Ajourført 1998.

Søsum by

Navnet Søsum skal betyde husene eller hjemmet ved søen. Det hentyder til den nu udtørrede Søsum Østersø. Den lå øst for byen og blev lige før 1800 udgravet og tørlagt. Se afsnittet om "Søsum Østersø og Tranemosen".Næsten ligegyldigt fra hvilken side man nærmer sig Søsum, ses kun en gård eller to og et hus. Selve byen ligger skjult i bunden af dalen. Ikke mange byer byder én velkommen så beskedent og smukt. Det er først i det øjeblik, man kører ind mellem husene, man oplever bysamfundet. Det kan synes mærkeligt, at byen er placeret således; men Søsum er blandt de byer, hvis beliggenhed kan forklares. For 1000 år siden var bunden af tunneldalen fyldt af vand, sump og hængedynd, der gjorde den umulig at passere for almindelig trafik. Kun hvor dalen var snævrest, var der mulighed for en overgang.

Fra oldtiden har der været en betydningsfuld trafikåre fra Roskilde Fjordområdet over Stenløse, Søsum, Kirke Værløse og videre nordøst på, og passagen ved Søsum var et væsentligt led heri.

I begyndelsen af middelalderen, hvor Roskilde var kongeby og på mange måder landets midtpunkt, voksede trafikken og også betydningen af omtalte vejforbindelse.

Fra ca. 1325 var Søsum underlagt Knardrup Kloster, der havde en ladegård i byen. Ladegården, et stenhus, lå på banken, hvor Stiesholm i dag ligger, og det er muligt, at bygningerne var bygget af Hvideslægten, der før klostertiden havde hovedsæde i Knardrup. Det er meget tænkeligt, at Hvidedynastiet ville beherske eller kontrollere overgangen i Søsum, hvilket har været let ved broen eller vadestedet (hvor Stenpilstræde når Madam Anes Vej).

Den gamle vejforbindelse har nemlig fulgt Søsum Bygade fra syd ned ad bakken og langs skrænten - en rimelig bakke for ridende og kørende trafik - gennem Stenpilstræde, over den lumske sump og op ad Madam Anes Vej forbi ladegården og videre nord eller nordøst på.

I middelalderen var der ved overgangen en vandmølle, idet Spange Bæk løb gennem Søsum til Værebro Å og ikke som i dag til Fuglesø.

De her nævnte forhold er alt sammen fjern fortid, men aktiviteten ved overgangen er baggrunden for byens placering.

Søsum i dag

Søsum er i virkeligheden et ret enestående sted, som det er værd planlægningsmæssigt at passe på. En enkelt forkert anbragt bygning kan gøre ubodelig skade. Læg for eksempel mærke til, næste gang du kommer til Søsum, at du neden for Stenpilgård - i byens midte - har frit udsyn til mark og eng (den udtørrede Søsum Østersø), eller de i indledningen nævnte forhold med gårdene som byens vartegn ved indfaldsvejene. Der er flere muligheder for gode spadsereture ved Søsum, hvor landskabet endnu er stort og smukt.

For eksempel

via Kresten Smed Stræde til Østersø, Bjellekærvej, Nordre Sørække og de sidste 200 meter tilbage ad Toppevadvej.

Eller ad Lillevangsvej forbi den gamle frostboks - eller andelsfrysehus - uden om Stiesholm og ud ad Lillevangsvej. Fra Lillevangsvej ses tydeligt banken, hvor i middelalderen ladegården lå over for den gamle overgang. I dag klæder Stiesholms bygninger stedet.

Fra Lillevangsvej er der mulighed for at gå ad kirkestien til Stenløse eller fortsætte ad stien til Slagslunde eller benytte Svinemosevej mod Ganløse.

Søsum Bygade 2

Huset er byens gamle skole - en rytterskole oprettet i 1721 i lighed med 239 andre rytterskoler blandt andet i Stenløse, Ganløse og Slagslunde. Skolen blev nedlagt i 1938, da Centralskolen (nu Sandbjergskolen) blev indviet. Den gamle tavle med inskription fra rytterskolens oprettelse har omsider fået sin oprindelige plads i Søsum. Desværre fremtræder bygningen i dag ikke med sit oprindelige fine ydre. De af kommunens gamle skoler, der i sit ydre har lidt mindst skade, er Ganløse Rytterskole, selv om huset også her er stærkt ombygget.

Hvor Søsumvej udmunder i Søsum Bygade, lå til 1928 byens gamle sprøjtehus med det lokale brandmateriel, bla. et studehorn der brugtes til at varsko med ved ildebrand.

Da huset blev fjernet, flyttedes brandsprøjten til en lade, der lå ved gadekæret, og som også rummede gårdmændenes fælles damptærskeværk.

Søsum Bygade 8

Byens sidste smedje, nedlagt i 1953, hvor huset skiftede ejer. Der var altid aktivitet ved smedjen. Lugten af kulrøg og brændt horn fra skoning af heste sammen med den karakteristiske klingende lyd fra slag på ambolten gav en særlig stemning. Endnu ligger smedehus, beslagskur og gårdsplads ret uændret, men de flotte mandehoveder er dog opsat efter smedjens ophør. De stammer fra et vandtårn i Gentofte.

I 1957 blev vejen kraftigt hævet, der blev etableret fortov i begge sider, og nr. 8 selv "sank" noget ned. Se selv forskellen.

Byens andet smedehus lå i Kresten Smed Stræde 3. Også det er kun lidt ændret. I mange år blev byens telefoncentral betjent fra huset af Katrine.

Skrænten

Over for Stenspilgaard fører en markvej op ad skrænten. Fra skræntens top er en storslået udsigt over byen og landskabet. Vejen og området er privat - pas på ikke at træde i afgrøderne!

På skrænten længere oppe ses bynavnet plantet i lavendel. Billedet viser plantedagen i 1997.

Søsum Bygade 31

Købmandsforretningen blev startet i forrige århundrede af Niels Larsen men blev i 1908 omdannet til en Brugsforening, som igen i 1983 atter blev købmandsforretning. Lageret langs Lillevangsvej blev bygget omkring 1911 med mølleri og elektricitetsværk, hvorfra en del af byen fik strøm. Det hele blev trukket af en stor petroleumsmotor i kælderen.

Søsum og Helsinge var de to første landsbyer i Nordsjælland, der fik elektricitet.

Tidligere havde byen flere forretninger. Blandt andet var der i mange år købmandsforretning i Søsum Bygade nr. 13 og manufakturhandel i nr. 22. Senere kom brødudsalget - "den kolde bager" - til; først i nr. 22, så i Madam Anes Vej nr.2 og endelig i Søsum Bygade nr. 19.

Forskolen

Søsum Forskole blev bygget i 1923 som afløser for en privat pogeskole. Børnene gik de første tre år i forskolen, hvorefter de kom op i Rytterskolen. Efter indvielsen af Centralskolen (nu Sandbjergskolen) i 1938 fungerede forskolen stadig frem til 1972. I dag bruges skolestuen som mødelokale og som stemmelokale ved valg til kommune og Folketing.

Gadekæret

Vest for Stenpilstræde og Madam Anes Vej er en åben plads. Her lå gadekæret, men omkring 1950 blev den sidste rest af vandhullet fyldt op. Gadekæret har til alle tider været et af byens samlingssteder. Det blev rent praktisk brugt som branddam, til kreaturvanding, vask, iblødsætning af baljer, vogne m.m., men kæret var også en flittigt benyttet legeplads både sommer og vinter.

Søsum Østersø og Tranemosesøen

Søsum Østersø

I dag er der intet tilbage af Søsum Østersø, men engang lå der i tunneldalen øst for Søsum en fiskerig sø omtrent på størrelse med Bastrup Sø. Et par navne angiver, hvor den lå og tillige til dels dens udstrækning. Vejene Østersø og Nordre Sørække ligger, hvor tidligere henholdsvis den sydlige og nordlige søbred strakte sig.

Søen hørte i middelalderen ligesom Søsum by under Knardrup Kloster og senere under kronen som kongens ejendom. I slutningen af 1700-tallet havde kongen forpagtet fiskeretten ud til Ib Pinvig, der ydede en årlig afgift til rentekammeret. Desuden var fiskemesteren ansvarlig for 2.500 kg karper ved forpagtningens eventuelle ophør.

Søsums bønder mente imidlertid, at søen med fordel kunne tørlægges og anvendes til afgræsning og høslæt. I 1788 ansøgte de første gang om at måtte overtage og tørlægge søen. I 1793 opnåedes endelig overenskomst om afvanding og bøndernes beskatning af det nyindvundne areal.

Søen blev delt i 24 lodder, én til hver gård, og fordelingen blev foretaget ved lodtrækning.

Desværre viste det sig, at den dyrkningsmæssige fordel ikke stod mål med de forestillinger, man havde gjort sig. I dag ligger størstedelen af den tidligere søs arealer ubenyttede hen.

Københavns vandforsyning

Øst for Bjellekær har Københavns Vandforsyning en pumpestation, der henter vand fra en del boringer i den gamle søbund.

Fra pumpestationen ved Bjellekær styres også en sattelitpumpestation nord for Stenlille, der via Bjellekær også leverer vand til København.

Milesten

Foran gården Bjellekær står to milesten opsat i 1928. Stenene er en foræring til gårdens daværende ejer Jens Peter Jensen for hans arbejde i Frederiksborg Amtsråd og dettes vejudvalg.

I dag er alle milestenene langs vore veje fredede og kan ikke overgå til privat eje.

Mindesten

I haven over for Bjellekærs indkørsel står en mindesten, opsat i 1911 til minde om, at ejendommen da havde været i slægtens eje i hundrede år.

Bjellekær er ikke mere i samme slægts eje. Der er ikke offentlig adgang til mindestenen.

Tranemosesøen

Søen ligger i en erosionsdal - et landskab der er så karakteristisk for vor egn. Når man befinder sig på Skovvangsvej ved "Pilehøj" og drivhusgartnerierne, aner man ikke, at Tranemosesøen ligger mindre end 150 meter nord herfor, idet landskabet synes at fortsætte ubrudt mod nord. Fuldstændig på samme måde som man ikke tænker sig Fuglesøens nærhed, når man færdes på Frederikssundsvej mellem Stenløse og Veksø. Først når man kommer hen ved enden af Tranemosesøen, på Bjellekærvej ved Tranemosegård, ses den smukke lille sø, der på en måde er af ny dato.

I 1964 fandtes ved søens afløb i vestenden en lejesten fra en middelalderlig skvatmølle (Skvatmølle = en lille vandmølle med vandret liggende drivhjul og lodretstående drivaksel. Drivakslens nederste leje bestod af en granitsten med hul i). Det må altså formodes, at der i middelalderen også har været sø, og at man har anvendt søens afløb som drivkraft.

Da de første kort blev tegnet i 1787 var der imidlertid ikke længere sø men mose. I begyndelsen af 1800-tallet var mosen, der fra udskiftningen i 1782 hørte under Tranemosegården, blevet opdelt i 12 lodder. Her skar flere af byens bønder tørv, dels til eget brug, dels til salg om vinteren i København.

Omkring 1870 skred en af skrænterne ud i mosen, og alle tørvehuller og -bænke skred sammen, og mosen blev en jævn flade. Da kul og koks også på dette tidspunkt vandt indpas som brændsel i København, faldt interessen for tørveskæret.

Omkring 1900 var vandstanden sænket, og mosens bund blev afgræsset af kreaturer. Imidlertid opstod der stridigheder mellem lodsejerne ved mosens afløb mod vest, og da afløbet ikke blev passet og snarere blev opfyldt end renset, steg vandet, og søen dannedes.

Helleristninger

I vestkanten af den lille plantage ved østenden af Tranemosesøen ligger nogle store sten, som skal være bragt til stedet fra et oldtidsminde lidt nordligere på marken. Den ene af disse sten er rejst op og står lidt for sig selv. På denne sten er nogle skålformede fordybninger, som er helleristninger. Nogle lignende findes på "Myrestenen" i Ganløse Eged. Man regner med, at sådanne fordybninger er lavet i bronzealderen, men formålet med dem kendes ikke. Det formodes dog, at de har haft en kultisk eller offermæssig betydning.

Her ses Fuglesøen, der ligger smukt neden for Spydbakken syd for Søsum.

Page updated

Report abuse